Nyheder

Hjælp samme dag

Midtbyens familielæge har konceptet hjælp samme dag. Du kan via min læge app bestille en tid til dagen efter fra kl. 13 dagen før. Her skal du skrive hvad det drejer sig om.Klinikken forbeholder sig ret til at flytte tiden til en anden sundhedsfaglig end den du har valgt, hvis det vurderes nødvendigt.Hvis ikke du skriver hvad det handler om, men efterlader feltet blankt, risikerer du, at tiden bliver afvist, da det dermed ikke kan vurderes, hvem der kan hjælpe dig. Når du bestiller tid samme dag, kan du være sikker på at få en tid hos en læge eller sygeplejerske på dagen uden ventetid. Det gælder både for akutte og længerevarende problemstillinger. Tid samme dag gælder ikke: Regelmæssig kontrol af kroniske sygdomme (blodtryk, diabetes, KOL m.fl.) Graviditetsundersøgelser    Børneundersøgelser Attester    Tolkesamtaler   Kirurgi (fx fjernelse af modermærker)  M.fl. Bemærk: I særlige tilfælde såsom ekstra ordinær travlhed, ferie- og fridage og sygdom blandt personalet forholder vi os retten til at prioritere og flytte tider mellem behandlerne eller bede dig kontakte os igen en anden dag. Du kan også skrive en korrespondance/mail via min læge app til klinikken, evt. med et vedhæftet billede. Klinikken har 5 hverdage til at besvare korrespondancen/mailen. Hvis du skal have tid til kontrol af din kroniske lidelse, kan dette bookes langt frem i tiden, og som regel sørger vi for, at du får tiden med til din næste kontrol, inden du forlader konsultationen. Vores sygeplejerske har altid lægen lige ved hånden, hvis der skulle blive brug for det. HUSK konsultationen er tidsbegrænset til 10 minutter, så det er lægen der sammen med dig vurderer, hvor meget I kan nå.

Stærkt smertestillende, beroligende samt sovemedicin (afhængighedsskabende medicin)

Hos Midtbyens Familielæge følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende afhængighedsskabende medicin. Den omfatter fx sovemidler, beroligende lægemidler, angstdæmpende medicin og smertestillende lægemidler af typen opioider (morfin, tramadol og lignende) samt visse andre smertestillende. Andre lægemidler der også er omfattet er fx medicin mod opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD, ADD). Det fremgår af vejledningen, at afhængighedsskabende medicin som hovedregel kun udskrives ved en personlig konsultation mellem lægen og patienten. Der skal være en plan for behandlingen og for, hvornår behandlingen skal stoppe, med mindre der er tale om helt akut behandling og enkeltstående ordinationer. Afhængighedsskabende medicin skal bruges med omtanke, og langvarig behandling skal så vidt muligt undgås, da brugen kan medføre risici for patienterne. Først og fremmest risikoen for at blive afhængig, men også andre bivirkninger som tendens til at falde og påvirkning af blandt andet hukommelse, koncentrationsevne og humør. Derfor lægger vi vægt på regelmæssig og personlig kontakt mellem patient og lægen, hvor effekt og bivirkninger ved behandlingen kan drøftes. Du kan finde vejledningen her.

ADRESSE 

Midtbyens Familielæge
Dag Hammerskjølds Gade 4, 1.
9000 Aalborg

KONTAKT

Tlf.: 98 11 64 44
Tidsbestilling kl. 8.00-09.00
Øvrige henvendelser kl. 10.00-12.00
Herefter kun vedr. akut sygdom.

Lægevagt Region Nordjylland: 70 15 03 00

Tandpinevagten: 70 20 02 55

Alarm: 112