Bestil tid
Alle kontakter visiteres hverdage mellem kl. 08.00 - 09.00. Der er mulighed for at tale med lægen mellem kl. 08.00 - 09.00 evt. visiteret via klinikpersonale.
Ud fra en faglig visitation i telefonen, vurderes det om konsultationen vil kunne foregå på telefon, video eller fremmøde. Det kan også vurderes, at det ikke findes nødvendigt med konsultation samme dag, men at tilstanden kan ses an med råd og vejledning.
Bemærk: I særlige tilfælde såsom ekstra ordinær travlhed, ferie- og fridage og sygdom blandt personalet forholder vi os retten til at prioritere og flytte tider mellem behandlerne eller bede dig kontakte os igen en anden dag.
Du kan via min læge app bestille en tid til konsultation. Klinikken forbeholder sig ret til at flytte tiden til en anden sundhedsfaglig end den du har valgt, hvis det vurderes nødvendigt.
Du kan også skrive en korrespondance/mail via min læge app til klinikken, evt. med et vedhæftet billede. Klinikken har 5 hverdage til at besvare korrespondancen/mailen.
HUSK konsultationen er tidsbegrænset til 10 minutter, så det er lægen, der sammen med dig vurderer, hvor meget I kan nå.
HUSK at medbringe dit og dine børns sygesikringskort.
HUSK at du kan downloade SUNDHEDSKORTET som app, - også på dine børn.
Forny recept
Kom ind og se os
Når du skal have fornyet din recept, skal du bestille en tid hos os. Klik her for at booke en konsultation.
Vi vil gerne se dig, fordi fast eller vanedannende medicin kræver en løbende vurdering af din læge eller sygeplejerske. Når du kommer til konsultationen, sørger vi for, at der er ordineret medicin nok til din næste planlagte kontrol.
Vi fornyer ikke recepter over telefonen, emails eller e-konsultationer.
Andre recepter
Får du udskrevet medicin af andre speciallæger, skal recepten fornyes hos dem.
Ny patient
Vi har aktuelt lukket for tilgang af nye patienter. Hold øje med hjemmesiden, hvor det vil fremgå, når vi åbner for tilgang igen.
Du kan skifte læge på Borger.dk, hvor du også kan finde mere information om valg eller skift af læge.
Husk, at din journal ikke overføres automatisk, og derfor skal du altid ringe til din tidligere læge og bede om at få den overført til os eller din nye læge.
Blodprøver
Det er vores sygeplejerske, sekretær eller medicinstuderende, som foretager blodprøver i klinikken. Du skal have en tid til at få foretaget en blodprøve.