Praktisk info

Bestil tid

Midtbyens familielæge har konceptet hjælp samme dag.

Alle kontakter visiteres hverdage mellem kl. 08.00 -09.00. Der er mulighed for at tale med lægen mellem kl. 08.00 - 08.30. 

Ud fra en faglig visitation i telefonen, vurderes det om konsultationen vil kunne foregå på telefon, video eller fremmøde. Det kan også vurderes, at det ikke findes nødvendigt med konsultation samme dag, men at tilstanden kan ses an med råd og vejledning. 

Ved konsultation vil du kunne møde en sygeplejerske eller en læge. Det er muligt, at lægesekretæren tager en podning, et infektionstal eller lignende, inden du kommer ind til lægen.

På den måde kan vi give dig den hjælp, du har brug for samme dag og samtidig levere en høj faglig kvalitet.

Når du bestiller tid samme dag, kan du være sikker på at få en tid hos en læge eller sygeplejerske på dagen uden ventetid. Det gælder både for akutte og længerevarende problemstillinger.

Tid samme dag gælder ikke:

  • Regelmæssig kontrol af kroniske sygdomme (blodtryk, diabetes, KOL m.fl.)
  • Graviditetsundersøgelser   
  • Børneundersøgelser
  • Attester   
  • Tolkesamtaler  
  • Kirurgi (fx fjernelse af modermærker) 
  • M.fl.

Bemærk: I særlige tilfælde såsom ekstra ordinær travlhed, ferie- og fridage og sygdom blandt personalet forholder vi os retten til at prioritere og flytte tider mellem behandlerne eller bede dig kontakte os igen en anden dag.

Du kan via min læge app bestille en tid til dagen efter fra kl. 13 dagen før. Her skal du skrive hvad det drejer sig om.
Klinikken forbeholder sig ret til at flytte tiden til en anden sundhedsfaglig end den du har valgt, hvis det vurderes nødvendigt.
Hvis ikke du skriver hvad det handler om, men efterlader feltet blankt, bliver tiden automatisk flyttet til den relevante sundhedsfaglige ift. hvad der står i dit sidste journalnotat.

Du kan også skrive en korrespondance/mail via min læge app til klinikken, evt. med et vedhæftet billede. Klinikken har 5 hverdage til at besvare korrespondancen/mailen.

Hvis du skal have tid til kontrol af din kroniske lidelse, kan dette bookes langt frem i tiden, og som regel sørger vi for, at du får tiden med til din næste kontrol, inden du forlader konsultationen.
Vores sygeplejerske har altid lægen lige ved hånden, hvis der skulle blive brug for det.

HUSK konsultationen er tidsbegrænset til 10 minutter, så det er lægen der sammen med dig vurderer, hvor meget I kan nå.

HUSK at medbringe dit og dine børns sygesikringskort.

HUSK at du kan downloade SUNDHEDSKORTET som app, - også på dine børn.

Forny recept

Kom ind og se os

Når du skal have fornyet din recept, skal du bestille en tid hos os. Klik her for at booke en konsultation.

Vi vil gerne se dig, fordi fast eller vanedannende medicin kræver en løbende vurdering af din læge eller sygeplejerske. Når du kommer til konsultationen, sørger vi for, at der er ordineret medicin nok til din næste planlagte kontrol.

Vi fornyer ikke recepter over telefonen, emails eller e-konsultationer.

Andre recepter

Får du udskrevet medicin af andre speciallæger, skal recepten fornyes hos dem.

Ny patient

Vi har aktuelt åbent for tilgang af nye patienter.

Du kan skifte læge på Borger.dk, hvor du også kan finde mere information om valg eller skift af læge.

Husk, at din journal ikke overføres automatisk, og derfor skal du altid ringe til din tidligere læge og bede om at få den overført til os eller din nye læge.

Blodprøver

Det er vores sygeplejerske, som foretager blodprøver i klinikken. Du skal have en tid til at få foretaget en blodprøve. Det kan du få hos sekretæren alle hverdage mellem kl. 10.00 - 12.00. 

ADRESSE 

Midtbyens Familielæge
Dag Hammerskjølds Gade 4, 1.
9000 Aalborg

KONTAKT

Tlf.: 98 11 64 44
Tidsbestilling kl. 8.00-09.00
Øvrige henvendelser kl. 10.00-12.00
Herefter kun vedr. akut sygdom.

Lægevagt Region Nordjylland: 70 15 03 00

Tandpinevagten: 70 20 02 55

Alarm: 112